2012-03-18

Gosh - Blue Ballon 605

Nu har jeg fået testet Gosh's Blue Ballon 605 ud, og er du gal, hvor er den blå! Det er en ret fed farve, at gå rundt med på neglene, den bliver i hvert fald spottet hurtigt af folk.

Billedet er taget med blitz, men sådan ser den også ud i sollyset.

Et mere zoom på farven og neglene.

Jeg synes den giver sådan en glad følelse fra sig, jeg tænker på en flot blå himmel om sommeren når jeg ser på den. Nu har jeg godt nok brugt farven som bund til et lidt techno design, men jeg overvejede stærkt at lave små skyer på :D
Neglelakkens børste er utrolig blød, og jeg havde lidt svært ved ikke at ramme min hud - så det gik lidt galt, men ellers var den dejlig.
Konsistensen var smooth og selvfølgelig (Forventet af Gosh's neglelakke) tørrede denne virkelig hurtigt, tiltrods for at jeg ikke putter særlig tynde lag på.
Der behøves kun to lag, så er det hele dækket, og det er jo rigtig lækkert.
I starten da jeg lige åbnede neglelakken, lugtede den værre end nogen af de andre fra Gosh, hvilket generede mig, men man vænnede sig hurtigt til lugten.
Så alt i alt er det en virkelig flot farve, der måske er lidt mørkere og kraftigere end forventet. Den kan i hvert fald tjekkes ud, hvis man er til en frisk blå ;D
Der er 8 ml. i, og den kan købes i Matas til 60 kr.

Negle fact til folket: En neglelak bliver ikke for gammel på samme måde som andet make-up, det der sker med den er, at konsistensen kan blive tykkere eller tyndere, samt den kan krakelere hurtigere, farven kan ændres lidt og måske vil den komme til at tørre langsommere, men det kommer virkelig an på hvilken neglelak det er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar